Ejendommen | A/B Skovlunden, Strib

A/B Skovlunden, Strib

Ejendommen

Andelsboligforeningen er stiftet i 2001 efter oplæg fra Århus arkitektfirmaet Seier og Sølvsten og entreprenørfirmaet Adsbøll og sønner, Kolding.

Boligerne er bygget efter en fælles grundplan, oprindelig med 2 boligstørrelser henholdsvis 8 huse/100m2 og 10 huse/118m2, indrettet med entrè, værelser, bad/toilet, bryggers/teknikrum og et stort opholdsrum indeholdende køkken. (Klik på fanen “plantegninger” herunder.) Alle rum har loft til kip, og alle rum opvarmes ved gulvvarme. 

Herfra er boligerne varieret i såvel størrelse som indretning efter ønsker fra de andelshavere, som i 2001 tilsluttede sig projektet. Der er således 4 huse på 136m2 og 1 på 128m2. Foreningen består således af boliger med mange spændende forskelligheder og muligheder for indretning. 

Boligerne er fritliggende men bundet sammen af carport og redskabskur. Til hvert hus hører en mindre have, som der er adgang til via en havedør. Haverne er ligesom husene individuelt indrettet. 

Der har i de forløbne 20 år været udskiftninger i boligerne såvel ved overdragelse som ved naturlig afgang, men nogle af boligerne bebos stadig af andelshavere, der har været med fra 1. indflytning i henholdsvis  2003 og 2004.


Vedligeholdelse

 

En anlægsgartner varetager vedligeholdelsen af de fælles grønne områder, mens den enkelte andelshaver holder egen indkørsel og have.

Foreningen står for den udvendige vedligeholdelse af bygningerne. Andelshaveren sørger selv for den indvendige vedligeholdelse.